Ib’s News - Jul 2010

Ib’s News - JUlen 2010.

 

Nu holder du kæft, Julius!

Formanden for ANC´s ungdomsafdeling (ANCYL): Julius Malema har offentlig fået på hattepulden af ”godfather” himself, præsident Jacob Zuma.

Malema, som Zapiro konsekvent tegner med pattegrisetræk, gjorde sig fortjent til den offentlige reprimande ved gennem lang tid at (over) spille racist kortet. Således betegnede han i en diskussion den hvide leder i Western Cape, Helen Zille som en kakerlak, der omgav sig med et kabinet af nuværende eller forhenværende elskere.

Dertil fik Julius Malema et nakkedrag for at udvise manglende respekt for, på trods af tidligere advarsler, at fortsætte med at synge for i offentlige forsamlinger af apartheid tidens ANC kampsang: ”Dræb en Boer”. Han fik yderligere skæld ud for at have lobhudlet Mugabe og talt nedsættende om oppositionen i Zimbabwe i lidet diplomatiske vendinger under et besøg i sidste måned.

 

 

Julius Malema føler også sin ære gået for nær, når offentligheden v/Zapiro spørger til, hvordan han finansierer sin overdådige livsførelse. Sidste billede i striben mere end antyder, hvor hovedparten af alle pengene kommer fra.

 

Nu er Julius imidlertid ikke sådan at sætte til vægs. Han tilkendegiver i pressen, at han synes det er for ringe, at han skal sættes på plads af en leder, som han har stået last og brast med i mange skandalesager. Medlemmer af ANC´s centralkomite (landets egentlige magtorgan) kritiserer Zuma for at have gået ud i offentligheden med sin kritik. Den burde være holdt inden døre, læs: være behandlet i og af centralkomiteen.

 

Jeg syv huse bygge vil, så må staten træde til

(gæt melodien og digt selv videre).

Flerkoneri og mange børn kræver plads. Det erkender Jacob Zuma, hvorfor han bedt præsident Zuma om midler til store anlægsarbejder omkring sin private bolig i den eksklusive ”Valley of the Thousand Hills” nær Durban.

Præsidenten var den dag i det gavmilde hjørne og bevilgede efter sigende Jacob Zuma den nette sum af godt ZAR 60 mio. til formålet.  For angiveligt egne midler (ZAR 4.2 mio.) bygger han 2 huse til kone nr. 2 og 3 mens øvrige omkostninger til bl.a. en helikopterlandingsplads, en parkeringsplads til 40 biler, et lille militærhospital, et VIP gæstehus, et besøgscenter, boliger til stab og sikkerhedsfolk m. v. samt en lille gravplads, afholdes af staten.

 

 

 

Zumas privatbolig er beliggende i Nkandla kommune, der bl.a. rummer et større township område uden adgang til elektricitet, og hvor vand må hentes ved fælleshaner. Beboerne får dog nogen fornøjelse af de store anlægsarbejder, idet vejen til præsidentkomplekset, der løber tæt forbi townshipområdet, renoveres med ny asfaltbelægning. Her vil de lokale i fremtiden kunne forlyste sig med herlige skueretter, når præsidentens kortege på en 10-12 sorte limousiner med koner og børn samt sikkerhedsfolk suser forbi på vej til købmanden.

En lille sløjfe – eller skal vi sige et lille rygte. Onde tunger mener, at kunne berette, at Zuma i sin tid købte og bebyggede stedet for midler han på korrupt vis fik ud af sit samarbejde med Shabir Sheik, der som I sikkert husker endte med at blive idømt 15 års fængsel for netop korruption i forbindelse ”århundredets våbenhandel”. Zuma var på det aktuelle tidspunkt formand for det udvalg, der havde ansvaret for indkøb af våben for min. ZAR 130 milliarder.

Nå, men vi må videre…

 

Sendt hjem i skammekrogen

 

 

 

Rugby football er som bekendt en af de store sportsgrene i Sydafrika. Landsholdet, der går i kamp under navnet ”Springboks” hører til blandt verdens bedste. Spillerne var indtil for få år siden hvide, især boer. Men så bestemte man på højeste sted af politiske grunde, at der også skulle være andre farver i spillertruppen. En af de nye på holdet, Chiliboy Ralepelle blev for nylig afsløret for doping misbrug under en seksnationers turnering i Skotland og omgående sendt hjem til spot og spe i Sydafrika.  Det ekstraærgerlige i den forbindelse er at Chiliboy Ralepelle, mønsterbryderen, man håbede kunne blive et idol for unge sorte med rugby ambitioner i stedet for at kæmpe på fodboldbanernes grønne græs, nu ligger slagen på vanærens mark. Sort uheld.

 

Morddrama i Sydafrika af Shakespearesk tilsnit

Mordet på den nygifte svenske kvinde, Anni Dewani vakte international opsigt for nogle uger siden. Den ulykkelige kvinde blev myrdet, da hun sammen med sin ægtemand, Shrien Dewani var på deres bryllupsrejse til Sydafrika. Under en udflugt fra Cape Town bestemte parret sig for ved titiden om aftenen at ville aflægge et besøg i townshipområdet Guguleto for, som ægtemanden senere forklarede, at se ”the real South Afrika”. Få hundrede meter inde i Guguleto standses bilen af to svært bevæbnede sorte mænd. De beordrer Shrien Dewani og taxachaufføren ud af bilen, hvorefter de kører bort med Anni Dewani som fange på bagsædet. Næste morgen finder man bilen på en øde parkeringsplads. På bagsædet ligger Anni Dewani forulempet og siden myrdet med et skud gennem hovedet.

Umiddelbart reagerede alle med bestyrtelse og stor medlidenhed mod den arme ægtemand, der som den eneste udtalte sig til medierne om udåden. Men gradvist vaktes politiets mistanke, da mandens forklaringer ikke var helt sammenhængende. Under en afhøring af taxachaufføren udtaler chaufføren, at der var tale om et lejemord og han angiver, hvem de to lejemordere er. De anholdes og bekræfter chaufførens udsagn.

 

 

 

I mellemtiden er Shrien Dewani rejst hjem til England. Det sydafrikanske politi anmoder ham om at komme tilbage til Sydafrika, bl.a. for at identificere de to mordere og underkaste sig et forhør. Dewani afviser selvfølgelig anklagerne som falske, men skal imidlertid ikke nyde noget af en konfrontation på sydafrikansk grund. Han ansætter i stedet en sydafrikansk top advokat til at svare for sig. Hjemme i England, hvor sagen kontinuerligt bringes op i pressen, engagerer han en spektakulær spindoktor, der ene af alle bliver hans talerør overfor offentligheden. Det sydafrikanske politi har reageret ved at kræve Dewani arresteret og udleveret som mistænkt for at have organiseret mordet på sin hustru.

Hvad kan det mulige motiv til ugerningen mon være, spørger man sig selv. Man kan gisne herom, efter at det er kommet frem, at der var tegnet en stor livsforsikring på Anni Dewani samt at Dewani familiens engelske firma er i store økonomiske vanskeligheder. En kynisk overvejelse, der muligvis har haft betydning under forberedelserne til forbrydelsen, er, at kun 8 % af alle mord i Sydafrika (ca. 18.500 p. a.) fører til anholdelser og kun ca. 5 % fører til endelig domfældelse.

 

ANC grundigt træt af dårlig/provokerende/næsvis/sand/generende omtale i pressen

 

 

 

De pønser i øjeblikket på at indskrænke presse- og trykkefriheden i Sydafrika. Årsagen er, at man reverenter talt føler sig forfulgt af en hæmningsløs dagspresse, der uafladeligt bringer kedelige historier til torvs om korrupte politikere og embedsmænd samt påpeger brøstfældigheder på vitale samfundsområder såsom skolerne, retsvæsenet, hospitalerne, militæret, arbejdsmarkedet m. m. Det statslige fjernsyn, SABC (South African Broadcasting Corporation), der svarer til vores DR 1, har man fået styr på, ved at indsætte loyale partisoldater i SABC´s bestyrelse. Næste step er så den trykte presse, der i Sydafrikas forfatning er garanteret fuld trykkefrihed og kun skal stå til ansvar for fejlagtig information overfor domstolene. Borgerne er, i lighed med her i Danmark, beskyttet mod overgreb fra pressen af et presseetisk nævn og en ombudsmand. ANC mener imidlertid ikke, at hverken nævnet eller ombudsmanden gør nok for at beskytte borgerne (mange af nævnets og ombudsmandens kendelser er gået dem imod) så derfor barslede for nyligt undervisningsminister Blade Nzimande med et lovforslag, der afskaffer nævn og ombudsmand og erstatter disse af et såkaldt ”Media Appeals Tribunal”, hvis medlemmer skal sammensættes af både pressefolk og politikere. Forestillingen må være, at man så kan få hånd i hanke med den ”obsternasige” del af pressekorpset, for eks. tegneren Zapiro eller den kendte topjournalist, Mzilikazi Wa Afrika, der tidligere har fået kærligheden at føle i forbindelse med hans mange afsløringer af både løgn- og tyvagtige politikere og embedsmænd. Wa Afrika har været arresteret i flere omgange senest i august i år, hvor ikke mindre end 8 svært bevæbnede politibetjente invaderede hans bopæl kl. 02.30 om natten med en arrestordre i baglommen. Anledningen denne gang var at Wa Afrika angiveligt skulle have kolporteret et falsk brev med en afskeds-ansøgning fra Mpumalangas ministerpræsident til præs. Zuma. Anklagen har ingen hold i virkeligheden. Wa Afrika er igen på fri fod, men myndighederne fremturer og vil med fandens vold og magt slæbe ham i retten, (Fortsættelse følger, måske allerede i næste nummer).

 

Her er et par eksempler på tegninger, der især er faldet magthaverne overordentlig tungt for brystet

 

 

Daværende præsidentkandidat Jacob Zuma erklærede umiddelbart i september 2008 at han, ved rettens hjælp, ville kræve en erstatning på ikke mindre end ZAR 15 mio. for ærekrænkelse. Senere blev kravet nedsat til 8 mio. og derefter til 2 mio. Sagen er endnu ikke fremsendt til retten.

 

 

Mr. Blade Nzimande er minister for videregående uddannelse i Sydafrika og han benytter enhver mulighed for at så mistillid omkring den frie pressen. Sidst med bogen: ”Medierne, den største trussel mod vort demokrati”.

 

Nelson Mandela post mortem obduktion

Kunstneren Yiull Damaso har, inspireret af Rembrandts berømte maleri: ”Dr. Nicolaes Tulps anatomiforelæsning” lavet et tilsvarende maleri, men nu med en ”afdød” Nelson Mandela på båren og velkendte sydafrikanske politikere som deltagere i anatomiforelæsningen. Bagerst er det Desmond Tutu, foran ham Ramaphosa og de Klerk. I næste række ses Zuma og til venstre Helen Zille. Forelæsningen og obduktionen forestås af Nkosi Johnson, der offentligt har erklæret, at han er HIV smittet. Kunstneren selv ses yderst til højre – på vej ind i billedet. Titel: ”Han er ikke forgiftet”.

 

 

 

Billedet har vakt stor diskussion og ANC bruger det som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt med mere kontrol af den frie presse.

En ny undersøgelsesrapport om HIV/AIDS i Sydafrika blev i øvrigt offentliggjort den 29. november. Den viser for første gang et fald i antallet af nysmittede personer siden Mbeki perioden sluttede brat i 2008. Zuma administrationen startede omgående med at køre Mbeki tidens skandaløse AIDS forståelse (daværende sundhedsminister Manto Msimang alias Mrs Garlics fastholdt i strid med al sund fornuft, at den mest effektive kur mod AIDS var at spise kartofler, rødbeder og hvidløg) ud på historiens losseplads. Man mener i dag at måske 80-100.000 syge kunne have været reddet hvert år, hvis de havde fået adgang til anti-retroviral behandling.

Der er 5.7 mio AIDS syge i Sydafrika. Dødsfald forårsaget af AIDS er faldet fra ca. 270.000 p/pa i 2006 til 190.000 p/pa i 2009. I år anvendes ikke mindre en ZAR 16 mia. til forebyggende arbejde og medicin. I 2016 forventes dette beløb at være mere end fordoblet til ZAR 35 mia.

 

Endelig dagens SA vits

To sorte farmere, Sipho og Bongani mødes og aftaler at Sipho skal købe en ko af Bongani for R 500. Sipho betaler Bongani pengene, og denne lover at levere koen næste dags morgen. Men da morgendagen oprinder møder Bongani op uden ko. Sipho spørger: ”Hvor er koen”? Hvortil Bongani svarer: ”Den døde i nattens løb”. Sipho bliver vred og forlanger selvfølgelig at få sine penge tilbage, men uheldigvis har Bongani soldet pengene op i mellemtiden. For at redde stumperne forlanger Sipho så at få den døde ko leveret. Nogle uger senere mødes de to tilfældigt og Bongani spørger Sipho, hvad han har gjort af koen. ”Den solgte jeg til mere end det dobbelte af, hvad jeg gav dig”. ”Hvordan det” spørger Sipho overrasket. ”Jo. Jeg lavede et lotteri om koen og solgte 251 lodder til 5 rand stykket. Selvfølgelig fortalte jeg ikke til nogen, at koen var død.” ”Jamen, var der ikke nogen, der klagede, da de opdagede det?” ”Jo, det gjorde vinderen selvfølgelig, men så gav jeg ham hans femmer tilbage, og så var han tilfreds”.

Redaktøren af Ibs News mener at bondefangeren Sipho kunne være et oplagt kandidatemne som sydafrikansk politiker.

 

That´s all for this time, folks

Må julefreden nu sænke sig over jer og må jeres fromme ønsker blive opfyldt. Mit største juleønske er, at I skynder jer at bruge girokort eller netbank til at forny jeres medlemskab. Husk: for 365 kr. kan vi opfylde så mange mange ønsker for små og store, der intet har.

På hele bestyrelsens vegne – glædelig velsignet jul og rigtig godt nytår

Ib/formand