Ib’s News - Jul 2011

Ib’s News - JUlen 2011.

 

Hvem ringer klokkerne for?

“Det hændte engang, at der gik ild i en teaterkulisse. Bajads kom for at underrette publikum derom. Publikum troede, at det var en vits, og applauderede. Bajads gentog. Publikum jublede og applauderede endnu vildere. Således tænker jeg, at verden vil gå under i den almindelige tro, at det er en vits.”

Citat: Søren Kierkegaard.

Og endnu et citat før vi når frem til det, det handler om, nemlig klimatopmødet (COP 17) i Durban fra den 28. november til den 9.december 2011.

”Ta´ til Costa Kalundborg, hvor de slanke palmer står og svajer blidt for brisen bag Jens Hansens bondegård.”

(Shubidua, 1985)

 

Ja, sådan profeterede ”Shubi-bajadserne” for mere end 25 år siden om de klimaændringer, vi nu i slutningen af året 2011 helt sikkert ved vil indtræffe inden for en overskuelig fremtid. Dengang morede vi os vist nærmest lidt over den barokke tekst og nynnede med på den gode melodi. Bajadsernes udmelding blev ikke taget alvorligt hverken den gang eller nu. I en nylig undersøgelse tilkendegav kun 24 % at de var bekymrede over den negative udvikling på klimafronten, mens hele 37 % hverken vidste ud eller ind og 35 % ikke fandt anledning til at bekymre sig.

Det er ikke længere et spørgsmål om temperaturen vil stige med 2 grader, nu taler man om en forventelig stigning på 4 grader, ja de mest pessimistiske vejrprofeter anslår endda at temperaturstigningen kan blive helt op til 6 grader. De dystre udsigter skyldes, at de store spillere, USA, Kina, Japan, Indien og Brasilien m.fl. ikke vil gå med til juridisk forpligtende, reducerede kvoter for CO2 udledning. De vil have lov til at svine videre indtil 2020. Dette er også året, hvor Danmark forventer at få min. 40 % af sin energiforsyning fra ikke CO2 forurenende kilder (vind, sol, biomasse). I den store sammenhæng har vort eksemplariske bidrag dog kun samme værdi, som den herostratisk berømte skrædder i helvede. Husk på, at vi kun udgør ca. 0,8 promille af verdensbefolkningen. Vore børnebørn må leve med klimaændringer, som er skabt af vor generations uhæmmede overforbrug af fossile brændstoffer. Vore efterkommere får deres at se til, når der skal findes løsninger på de klimaskabte forandringer. Vandmængden i havene stiger med op til 1 meter, store landområder omdannes til ørkener, mens andre plages af idelige oversvømmelser og orkaner af hidtil ukendt styrke, der blæser alt omkuld. Mange plante- og dyrearter vil uddø.

 

 

Ved redaktionens afslutning, blev vore værste forventninger desværre til realiteter. Efter et kaotisk forløb og mere end 1 døgns ekstra forhandlinger nåede COP 17 konferencen i Durban frem til følgende magre kompromis.

 

 

1. Inden 2015 skal der udarbejdes en køreplan for de forhandlinger, der skal føre frem til en juridisk bindende aftale om mængden af CO2 udledning gældende fra 2020.

2. Der skal etableres en grøn fond på 500 mia. US$. Fonden skal finansiere opbygningen af alternative energikilder i ulandene.

3. ”Kyoto protokollen” der oprindeligt fastlagde en række konkrete mål for reducering af CO2 vil fortsat være gældende for en række lande, blandt andet hele EU, mens de værste miljøsyndere, USA, Japan, Rusland og Canada valgte at udtræde af aftalen,

Kommentarer:

EU´s klimakommissær: Conni Hedegaard (K): ”Aftalen er en halv sejr for diplomatiet, men det var det bedste vi kunne opnå.”

EU parlamentariker: Dan Jørgensen (S). ”Aftalen er så fuld af store smuthuller, at der kan flyve en Jumbojet igennem.”

 

Table Mountain på listen over “Verdens 7 nye vidundere”.

 

 

Gennem de sidste års tid har man overalt i verden kunnet indsende forslag til, hvilke steder/landskaber, der skulle optages på en liste over ”Verdens 7 nye vidundere”. Konkurrencen sluttede den 11/11/11 og gav følgende resultat:

1. Amazon. 2. Halong Bay. 3. Iguazu Falls. 4. Jeju Island. 5. Komodo. 6. Puerto Princesa Underground River. 7. Table Mountain

Min egen favorit ”Little Denmark” kom desværre ikke med på listen. Men der er vel ikke noget i vejen for at antage, at Little Denmark var blevet verdens 8. vidunder, hvis altså bare listen havde været en lille anelse længere.

 

Nu ligger øksen ved træets fod.

I sidste års julenummer skrev jeg bekymret om ANCs forberedelser til en ny presselovgivning. På trods af indædt modstand hos oppositionen og samtlige sydafrikanske medier vedtog det ANC dominerede parlament i sidste måned en ny presselov med væsentlige indskrænkninger i offentlighedens adgang til information om statens gøren og laden. Herefter kan en minister hemmeligstemple dokumenter og sagsakter efter lyst og behov. Staten vil i fremtiden føre tilsyn med medierne ved hjælp af et nævn, der sammensættes af lige dele politikere og pressefolk.

 

 

I fremtiden vil det blive sværere for demokratiets energiske vagthunde at få fat i de gode ben, mens de høje herrer kan mæske sig ved ”tag selv” bordet bag den nye lovs skærmende gardiner. Når jeg tænker på det skokketal af skandaler, der er kommet for dagens lys takket være en fri og uafhængig presse, tøver jeg ikke med at betegne den nye lov som en katastrofe.

Modstanderne har imidlertid endnu et godt skaktræk, de kan gøre, nemlig at indbringe den nye lov til prøvelse ved forfatningsdomstolen. Den sydafrikanske forfatning fra 1997, - måske verdens mest liberale, garanterer nemlig uindskrænket presse- og ytringsfrihed for landets borgere. Så forhåbentlig kan jeg i næste års julebrev berette, at forfatningsdomstolens medlemmer enstemmigt har afvist den nye lov.

 

Statsgæld. Sydafrika er bedre placeret end Danmark.

Statistiktabeller kan lejlighedsvis være interessant læsning. I disse få eksempler fra den store tabel over al verdens landes statsgæld (nationalt og internationalt) i % af bruttonationalproduktet kan man læse følgende tankevækkende facts:

 

Danmark 43,7 %

Sydafrika 32,3 %

Grækenland 142,8 %

Italien 119,1 %

Tyskland  83,2 %

Kina  18,9 %

Rusland 9,0 %

Sverige 37,9 %

Irland  96,7 %

USA  62,3 %

 

Verdensgennemsnittet er 59,3 %. Lande med et procenttal herunder ”har plads til” og umiddelbar mulighed for yderligere gældsstiftelse. Det gælder såvel Danmark som Sydafrika. Tænk lige på det, når I vurderer den nye danske regerings planer om at fremskynde offentlige anlægsarbejder for 20 milliarder lånte kroner.

 

”Zumatisk” paranoia.

”Jeg syv huse bygge vil – så må staten træde til”. Under den overskrift i sidste års julebrev skrev jeg en artikel om præsident Zumas mildt sagt meget ambitiøse byggeplaner i forbindelse med hans private feriebolig i Valley of the Thousand Hills udenfor Durban. Nybyggeriet blev gennemført af store arbejdsstyrker på rekordtid, - mindre end et år. Undervejs i byggeriet fandt præsidenten ud af, at han af sikkerhedsmæssige grunde nødvendigvis måtte have et underjordisk bunker anlæg med ikke mindre end tre lejligheder med 10 air-konditionerede rum, køkkener og toilet/bad. Bunkerkomplekset forbindes med de øvrige huse og helikopterlandingspladsen af 200 m. bombesikre tunneller. Endelig fandt han ud af at hele området skulle indhegnes af en 2 m høj / 1.2 km lang mur.

 

 

Avisen: ”Mail & Guardian” inviterede en erfaren arkitekt til at bese projektet og vurdere hvor meget, det må have kostet. Hans skøn endte på ZAR 400 mio. eller ikke mindre end 339 mio. mere end oprindeligt estimeret (ZAR 69 mio. i 2010).

I dagspressen spørges til rimeligheden i at bruge så mange af skatteydernes penge på det tvivlsomme formål. Hvem er det præsidenten er så bange for? Det kan kun være hans egen befolkning, (Sydafrika har ingen ydre fjender). Og hvad nu hvis Zuma må gå af allerede om et årstid? Hvad der ikke er ganske usandsynligt. Det ulmer i ANC baglandet og opskriften fra Polokwane i 2008 (hvor daværende præsident Mbeki blev afsat) på et ”kongemord”, kan meget vel tænkes brugt mod Zuma ved næste års kongres i Mangaung.

Selvom det efterhånden måske kan virke lidt trivielt, kan jeg for en uordens skyld oplyse, at det entreprenør-firma, der har stået for den store byggeopgave, har Zumas grand niece ansat som manager, og at det so far ikke har været muligt at fastslå, hvor bevillingen på de ekstra R 339 mio. er kommet fra.

 

”Moren har talt – Moren må gå”.

Det var konklusionen på den afgørelse en ANC disciplinær komité nåede frem til, da de skulle bedømme en række anklager mod ANC Youth Legaue (ANCYL) formanden: Julius Malema. Den iltre, nu fhv. leder af ANC´s ungdomsafdeling fik silkesnoren af den gamle Zuma loyale garde, blandt andet på baggrund af sine uvorne udsagn om ANC´s (især præsidentens) ledelse og vandel, desuden for sine gentagne afsyngelser af den stærkt racistiske kampsang: ”Kill the Boer” (slå en bonde ihjel) og sin provokerende lobhudling af Zimbabwes præsident: Robert Mugabe. Dertil kommer at bagmandspolitiet og skattemyndighederne i øjeblikket meget aktivt undersøger en række anklager mod Malema for svindel og korruption.

 

 

Malema får også på puklen for igen og igen at foreslå, at Sydafrika burde gøre ligesom Zimbabwe, nemlig nationalisere guldminerne, bankerne og landbrugsjorden. Det er opfattelsen at den slags for- slag kan skræmme internationale investorer væk, og det er skidt for landet, der har hårdt brug for at få skabt nye arbejdspladser. Malemas dom lød på 5 års karantæne fra al ANC virksomhed. En af disciplinær komiteens begrundelser var, at han havde bragt ANC i vanry. Det udsagn tyggede man en del på i medierne. Hvordan kan man bringe et så moralsk hårdt belastet system, som ANC har udviklet sig til, i miskredit, når praksis gennem tiderne har været, at den ene skandale efter den anden har karakteriseret den gamle gardes forvaltning af magten.

Malemas krav om en nationalisering af udvalgte dele af samfundet har dog også bidraget til et billigt grin og hånlige kommentarer i Sydafrika.

Under ungdomsorganisationen: ANCYLs årsmøde i Pretoria i juni måned var delegaterne indlogeret på byens bedste hoteller i tre dage. Ved afrejsen opdagede personalet på flere af hotellerne, at en del inventar og rigtig meget udstyr, håndklæder, sengetøj, bestik, porcelæn, fladskærme, billeder etc. var fjernet fra værelserne. Et af hotellerne tog dog tyvene i opløbet. De tilkaldte politiet, der først blokerede alle udkørsler, så de chartrede busser ikke kunne forlade hotelområdet. Herefter ransagede man busserne og konfiskerede tyvekosterne under højlydte protester fra de unge. De påstod ind af en kant, at de ikke havde stjålet tingene, men at de havde ”nationaliseret” dem.

 

Desmond Tutu: Tak for sangen!

Den gamle hædersmand fyldte 80 år den 7. oktober 2011. Han blev selvfølgelig behørigt fejret af sine landsmænd og mange internationale notabiliteter. Det danske sangkor: Baobab under ledelse af Rikke Forchhammer sang ved den store festgudstjeneste i Saint Georges Cathedral i Cape Town så ”Bipsen” fik tårer i øjnene alt imens gispgebisset klaprede i takt til de skønne sange.

 

 

Baobab koret består af 7 unge kvinder fra det københavnske musikmiljø. De synger traditionelle sydafrikanske sange a capella blandt andet på zulu, xhosa og sesotho. I foråret 2011 var de på en koncertturne i Sydafrika og Lesotho. I kan stifte nærmere bekendtskab med Baobab koret og høre nogle af deres smukke sange på www. baobabvocals.dk. Her finder I også en videooptagelse af deres optræden for Desmond Tutu.

 

Skamløst.

Kan det være rigtigt at Winnie Madikizela Mandela optrådte som stjernevidne ved en stor konference om menneskerettigheder i Sydafrika? Ja, det kan det desværre. Fruen stod i 1980erne bag et sandt terrorregime i Soweto, hvor likvidering af hypotetiske modstandere uden lov og dom hørte til tidens uorden. Tænk for eksempel på den grusomme historie om den 13 årige dreng Stompie, som hun foranledigede tortureret og siden fik slået ihjel på bestialsk vis. Den Winnie, der blev sendt hjem, efter mødet med Sandheds- og Forsoningskommissionen med følgende besked i baglommen:

”Madikizela-Mandela var ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne”. Føj hertil historien om tyveriet af store summer fra de begravelseskasser hun bestyrede i begyndelsen af nullerne, så har vi et billede af en dybt kriminel person uden den moralske habitus, der måtte synes fornøden for et sandhedsvidne. Sine synder til trods sidder Winnie fortsat fast i sadlen i toppen af ANC. Når man spørger sig selv, hvordan det dog har kunnet gå til, er svaret: Politik.

 

 

Som forkvinde for ANC Women League sikrede hun i 2007 Jacob Zumas nominering til præsidentembedet. Nu høster hun frugterne, men historien fortæller en hel del om den moralske deroute, der har fundet sted i toppen af ANC. Hvor tiden under Nelson Mandelas ledelse var præget af en høj moralsk integritet i ledelsen, har hans efterfølgere vist sig at være af en ganske anden støbning. Den nuværende præsidents ry er mere end blakket og rækken af dårlige historier om mange toppolitikere er endeløs. Det moralske fordærv i toppen af ANC er så udtalt, at der må komme et opgør, måske ligefrem en kulturrevolution a la Kina i halvfjerdserne. Hvem ved, - måske næste år i Mangaung.

 

Årets SA julevits.

En alderstegen sydafrikansk julemand henvender sig juleaftensdag til lægen for at drøfte et problem med ham. ”Doktor”, siger han: ”Jeg tror min kone er blevet døv. Hun hører aldrig, hvad jeg siger første gang, ja faktisk må jeg ofte gentage mine spørgsmål flere gange, før hun svarer”.

”Ja såh”, siger lægen: ”Nå, men nu går du hjem og prøver på ca. 5 meters afstand at sige et eller andet til hende. Hvis hun ikke svarer så prøv at gøre det samme på 3 meters afstand. Fortsæt på den måde indtil hun reagerer”.

Som sagt så gjort. Julemanden takker for rådet og begiver sig hjem.

Efter at have spændt renerne fra kanen går han ind, hænger sin vams og hue i entreen og råber til julemor: ”Er risengrøden snart færdig?” Ingen reaktion fra køkkenet.

Så går han ind på 3 meters afstand og gentager spørgsmålet. Stadig ingen reaktion.

Til sidst går han helt tæt på konen og råber: “Er risengrøden snart færdig?”

Endelig sker der noget. Konen vender sig om mod ham og siger så: ”Nu er det tredje gang du spørger og tredje gang jeg svarer. Den skal have 20 minutter mere!”

That´s all for this time, folks.

 

 

GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR

Og så af sted i banken…..