Ib’s News - Jul 2012

Ib’s News - JUlen 2012.

 

 

Sæson for skolereformer – her og der

Parallelt med at fru Antorini herhjemme er barslet med et forslag til en skolereform, hvis væsentligste elementer er mere fysisk aktivitet for eleverne i skoletiden, mere dansk og matematik på samtlige klassetrin og en opkvalificering af lærerstaben, har hendes sydafrikanske kollega Mrs. Angie Motshekga fremsat et forslag til en hårdt tiltrængt skolereform i Sydafrika.

Efterapartheidtidens første skolereform fra halvfemserne indebar en ret til 12 års skolegang for alle landets børn og unge. Nu vil man udvide skoletiden til 14 år, idet man tilføjer et førskoleelement på to år. Børnene skal starte skolegangen allerede som 5 årige. Det påregnes at de to nye klassetrin vil rekruttere ca. 2 mio. nye elever og kræve min. 100.000 nye lærere.

 

 

”Hvor skal de komme fra?” spørger kritikerne af forslaget. Det kaos, der hersker i det nuværende skolesystem, skyldes især mangelen på kvalificerede lærere og alt for små bevillinger til at vedligeholde og udvikle det nuværende skolesystem. Svaret blæser i vinden, men en af fantasierne er, at man med 5 års intervaller vil tjekke lærernes faglige standpunkt ved hjælp af en skriftlig prøve. De lærere, der dumper bliver fyret. Dårlige skoler med blakket ry, moralsk slaphed og ukontrolleret adfærd blandt såvel lærere som elever får stillet en gulerod i udsigt. Hvis de evner at forbedre elevernes standpunkt med for eks. 10 % i forhold til landsgennemsnittet, vanker der ekstra bevillinger til fordeling blandt skolernes (nu) dygtigere lærerkorps.

Dårlig skoleuddannelse er en akilleshæl for Sydafrikas sociale og økonomiske udvikling. Landet sakker på skoleområdet agterud i forhold til efterhånden mange andre afrikanske lande, hvor den bedre uddannede ungdom gør det mere attraktivt for udenlandske investorer at etablere sig i netop disse lande fremfor Sydafrika.

 

Et ulmende oprør, der når som helst kan bryde ud i lys lue

Landarbejdere især på vingårdene i Western Cape har gennem en måned strejket for at få mere i løn. De kræver en lønforhøjelse på 100 procent. Fra en dagsløn på ZAR 75 til en dagsløn på ZAR 150 + forbedrede sociale goder + overskudsdeling.

 

 

Strejken har afstedkommet en del uro i den ellers relativt fredelige provins. Det er kommet til voldelige sammenstød mellem parterne, hvorunder 2 strejkende landarbejdere har mistet livet. Arbejdsgiverne og fagforeningen enedes til sidst om en rammeaftale, hvor man aftaler ny løn og arbejdsvilkår lokalt, dog med udgangspunkt i en dagsløn på ZAR 150 eller deromkring. Herefter er arbejdet genoptaget.

Tidligere på året iværksatte minearbejderne oppe nordpå i Gauteng og North West Province mange ”vilde” strejker for at få bedre løn-og arbejdsvilkår. En af disse strejker fik et katastrofalt forløb, idet en svært bevæbnet politistyrke skød med skarpt mod de strejkende og dræbte 38 personer. Den tragiske begivenhed fandt sted ved Lonmin platinminen i Marikana, der ligger  i nærheden af Rustenberg (og ikke så langt fra vort kære, gode, gamle Sundown Ranch Hotel).

Det hele startede den 10. august 2012, hvor minearbejderne foranstaltede en spontan ”sit down strejke” efter strandede forhandlinger om forbedrede løn-og arbejdsvilkår. De ca. 3000 mand delte sig snart i to grupper, en aggressiv militant gruppe og en mere pragmatisk gruppe. I løbet af ugen frem mod den skæbnesvangre 16. august kommer det til voldelige sammenstød mellem de to grupper, der var bevæbnede med ”knobkerries” (specielle knortekæppe af så tungt træ, at et slag i hovedet kan være dræbende) samt macheter (30-40 cm lange hugknive).

En politistyrke på ca. 500 mand rykker ind i området og omringer de strejkende, hvilket kun forøger spændingen. Det kommer til voldelige sammenstød blandt de strejkende og mellem de strejkende og politiet. 9 personer heriblandt 2 politibetjente omkommer i dagene op til den 16. august.

Lunten er kort og krudttønden eksploderer om formiddagen den 16. august, da en af de strejkende angiveligt skulle have skudt mod politiet med en revolver, han få dage før havde erobret fra en af de dræbte politimænd. Den svært bevæbnede politistyrke åbner nu ild og skyder vilkårligt ind i mængden. 38 dræbes og flere hundrede personer såres, heraf 78 alvorligt.

Marikana massakren er blevet sammenlignet med Sharpville massakren i 1960, hvor det daværende apartheid politi skød mod en fredelig demonstration og dræbte 69 personer. Sharpville blev et symbol og samlingsmærke for den oprørsbevægelse, hvis modstandskamp over de næste 30 år førte til apartheidstyrets fald.

Oprydningen efter Marikana massakren blev ikke pyntelig for hverken politikere eller myndigheder. Obduktionen af ofrene viste i flere tilfælde, at de var skudt i ryggen eller på klods hold. Politiet arresterede et par hundrede minearbejdere og anklagede dem efter en gammel lovbestemmelse fra apartheidtiden for opvigleri og anstiftelse af uro. De blev dog snart løsladt igen efter et dekret fra præs. Zuma. Mange mente i øvrigt, at han havde svigtet sit ansvar groft ved, i den højspændte uge inden massakren, at rejse på besøg i nabolandet, Mozambique og først vende tilbage dagen efter massakren. Konflikten sluttede den 19. september efter at en forligsmand havde formået arbejderne og arbejdsgiveren til at acceptere en lønfremgang på 22 % + en engangsbonus på ZAR 2000.

2012 har været det mest urolige år i Sydafrika siden apartheidtiden. Overalt i landet har der været ”vilde strejker”. Efter min opfattelse er årsagen først og fremmest, at politikerne ikke har formået at løfte den store opgave med omfordeling af samfundskagen. De, der før var rige, det vil sige de hvide, den nye sorte overklasse og det nye magthierarki (politikere og embedsmænd) er alle sammen blevet rigere de sidste 18 år. De fattige derimod, er blevet fattigere og mere desperate i samme periode.

 

En præsident med røde øren. Zuma versus Zapiro

Overskriften mere end antyder, hvordan præsidentens civile søgsmål mod tegneren Zapiro endte. I 2008 blev Jacob Zuma så fornærmet og vred over denne tegning, at han meddelte offentligheden, at han ville sagsøge Zapiro og kræve en erstatning på ZAR 15 mio. for æreskrænkelse. Sagen blev anlagt ved højesteret i Pretoria, men blev igen og igen udsat efter anmodning fra Zumas advokater, der undervejs i forløbet tilbød Zapiro at nedsætte erstatningskravet til først 10 mio. så til 5 mio. og til sidst, 3 dage før sagen skulle for retten, til ZAR 100.000 (et hundrede tusinde) som ville blive videregivet til godgørende formål samt at Zapiro skulle give Zuma en offentlig undskyldning. De forskellige tilbud blev hver gang uvilkårligt afslået af Zapiro. Om lørdagen, før sagen skulle for retten om mandagen, den 29.oktober 2012, krøb Zumas advokater til korset og meddelte Zapiro, at man havde besluttet at droppe sagen.

 

 

Man kan gisne om, hvorfor Zuma droppede sagen, og det gør jeg gerne. Jeg tror, at præsidenten fik kolde fødder på grund af Zapiros forudskikkelser i dagspressen af, at han overfor retten ville begrunde tegningen med konkrete eksempler på Zumas kriminelle aktiviteter i tiden før han blev valgt til præsident. Zuma, der i øjeblikket kæmper en indædt kamp for at blive genopstillet til præsidentvalget i 2014, skulle ikke nyde noget af at få rippet op i fortiden. Så hellere sluge den bitre pille, krybe i skjul og gemme sig for muntre bemærkninger om præsidenten, der sprang op som en løve og faldt ned som en kastreret buk.

 

 

”Hvis blot ALLE næsehorn var ligeså tykhudede” skriver Zapiro på næste sides illustration. På trods af mange skandaløse forhold, korruptionsanklager i stribevis og en retssag om voldtægt, forventes det at præsident Zuma genvælges som formand for ANC (og dermed også som præsident for Sydafrika) på bevægelsens årsmøde i Mangaung den 16. december 2012. (Det har altså fundet sted, når I læser dette!)

 

Nu bliver det farligere at være krybskytte i Sydafrika

Private sponsorer har indkøbt et overvågningsfly, som de har foræret til SOUTH AFRICAN NATIONALPARKS. Flyet skal sættes ind i jagten på de efterhånden alt for mange krybskytter, der nedskyder næsehorn kun for at få fat dyrenes horn, der i pulveriseret form kan sælges til svimlende summer på de østasiatiske markeder for afstivende og potensfremmende seksuelle vidundermidler.

 

 

80 % af alle næsehorn lever i Sydafrika og udgør verdens sidste fritlevende næsehornsstammer. De er selvfølgelig totalt fredede. Siden 2010 er i alt 1369 næsehorn nedskudt og skamferet af krybskytter, heraf 760 alene i Kruger Nationalpark.

 

Hvem har betalt gildet i Nkandla?

”De higer og søger”, men løber hver gang panden mod en mur. Den (endnu) fri presse i Sydafrika forsøger at afdække, hvorledes den meget omfattende udbygning til anslået ZAR 400 mio. af præsident Zumas private bolig i ”Valley of the Thousand Hills” i nærheden af Durban blev finansieret. Det har været forgæves møje hidindtil, idet de forskellige ministerier kryber i læ af den nye lov om offentlighed i forvaltningen, og påberåber sig at dokumenterne er klassificerede (læs: hemmeligstemplede) i henhold til en bestemmelse i den nye lov. Myndighederne bekræfter således de bange anelser som forud for lovens vedtagelse kom til udtryk i førende medier, herunder også IBS NEWS.

(Se evt. gerne julenyhedsbrevet 2011 på vores hjemmeside: www.amatola.dk)

 

 

Landsbyen Nkandla matcher på ingen måde Zumas pompøse landsted, slet ikke æstetisk. Man har derfor besluttet at udbygge og forskønne området mellem landsbyen og Zumas landsted med en ny bydel for den nette sum af ZAR 2 milliarder. Det har vakt ramaskrig i en tid med en anspændt økonomi og deraf følgende sociale uro. Projektet, i folkemunde kaldet ”Zumaville” er udviklet af et firma med det skønne navn: ”Masibambisane”.  Præsident Zuma er formand for selskabets bestyrelse. Hvordan projektet finansieres står hen i det uvisse. Adspurgt benægter samtlige ministerier, at de skulle have givet tilsagn om bevillinger til det ambitiøse projekt.

 

Dagens SA vits - En naturlig forklaring.

Den eneste ko i en lille Xhosa-landsby i det nordlige Eastern Cape tæt ved grænsen til Lesotho var efterhånden blevet så gammel, at den ikke længere producerede mælk. Derfor besluttede landsbyens beboere sig for at købe en ny. De fandt en skøn ung malkeko til salg i Lesotho i en landsby lige over grænsen.

 

 

Det var et godt køb. Koen producerede masser af mælk og landsbyens beboere blev derfor enige om at få den bedækket af egnens præmietyr, så de kunne få flere køer med samme værdifulde egenskaber.

For at naturen kunne gå sin gang, blev de to dyr lukket ind i en fold med masser af dejlig kraftfoder. Tiden gik, men det skulle desværre vise sig, at koen var endog meget uvillig til at lege brudeleg. Hver gang tyren forsøgte sig, det være forfra, bagfra eller sågar fra siden, blev den prompte og bastant afvist af damen. I deres kvide beslutter beboerne derfor at spørge den lokale dyrlæge til råds. De forklarer indgående problemet for ham, hvorefter han spørger dem: ”I har vel ikke købt koen ovre i Lesotho?” Joh, det havde de gode folk da godt nok.

En af de ældre bliver nu så imponeret af dyrlægens skarpsindighed, at han spørger: ”Hvordan kunne du egentlig vide, at vi har købt koen i Lesotho?” Med et forsagende, fjernt blik i øjnene, svarede dyrlægen: ”Min kone er fra Lesotho.”

 

Vi slutter selvfølgelig med en juletegning…

Jakob Zuma blev i 2006 fyret som vicepræsident af daværende præsident Thabo Mbeki. En retssag mod Zuma om svindel  og korruption var under forberedelse og præsidenten handlede hurtigt og resolut og fyrede sin vicepræsident. Under forberedelserne til retssagen udarbejdede revisionsfirmaet KPMG en rapport med en liste over, hvem der undervejs havde været med til at finansiere Jacob Zumas ekstravagante livsstil. Listen viser sensationelt, at selveste Nelson Mandela var en af Zumas ”Julemænd” med en donation på 2 mio. Rand. Hvem ville nu have troet at Nelson Mandela (Madiba) ville ende som fløjmand i denne forsamling af lyssky forretningsfolk og svindlere.

Læg gerne mærke til den pikante detalje; bankjulemændene i bageste geled.

 

Dette var ordene i såvel nyhedsbrevet som fra den gamle redaktørs skrivestue.

Rigtig glædelig jul og et velsignet nytår.

Ib Margré – Formand