Ib’s News - Sommer 2010

Ib’s News - Sommeren 2010.

 

Den gamle redacteurs betragtninger i anledningen af et 15 års jubilæum.

I sommeren 1995 besøgte jeg Sydafrika for første gang. Danida havde givet mig en bevilling til en forundersøgelsesrejse, hvis formål var, at afdække mulighederne for at etablere en eller flere ungdomsskoler efter dansk mønster i det nye, nu demokratiske, Sydafrika. Myndigheder og NGO´ere, de ikke statslige organisationer, viste stor interesse for projektet og i januar 1997 startede to forsøgsungdomsskoler i Eastern Cape provinsen. Året efter etablerede vi yderligere en produktionsskole for unge i Barkley East og en produktionsskole for kvinder i Port Elizabeth. I de femten mellemliggende år har jeg nøje fulgt udviklingen af landet og kan nu passende stille det halvrunde jubilæumsspørgsmål: Hvordan er det så i grunden gået?

 

 

Generelt, - i hvert fald bedre end frygtet i 1995, hvor en aggressiv sort retorik (Whites out of Africa) skabte frygt og bæven hos mange hvide. Over tid har der udviklet sig en langt mere tolerant og tillidsfuld gensidig forståelse. Det nyfødte demokrati har vokset sig stærkere, stærkt nok til modstå selv en alvorlig statskrise, som da fhv. præsident Thabo Mbeki på hårdhændet vis, men i overensstemmelse med forfatningens forskrifter, blev afsat i 1998.

 

Mandelas vision.

Nelson Mandelas vision om et ”regnbue” samfund præget af fredelig sameksistens og gensidig respekt er et langt stykke af vejen blevet en realitet i dagens Sydafrika. Vejen hen imod et veludviklet demokrati er makadamiseret, men langs vejsiden ligger en del nedgravede bomber, der risikerer at give alvorlige skader på systemet, hvis de ikke findes og behandles, inden de på et eller andet tidspunkt detonerer. Potentielt sprængfarlige emner som: korruptionen, stor økonomisk ulighed, manglende jordreformer, et sygt sundhedssystem, et dårligt fungerende skolesystem, rekordhøj arbejdsløshed, svær kriminalitet og AIDS epidemien kan udløse ukontrollable reaktioner.

 

Korruption, snyd og svindel, fup og fidus.

”Jeg kæmpede ikke for friheden for at blive fattig” udtalte Smuts Ngonyama, da han i 2007 blev fyret som ANC talsmand p. g. a. en korruptionsskandale. Som medlem af ANCs centralkomité var han i samme båd som over en tredjedel af komiteens 90 medlemmer, der enten undersøges af bagmandspolitiet eller allerede er dømt for ulovligheder. Listen over fyrede topledere i statsadministrationen er lang som et ondt år. Blandt de mest prominente finder vi vores gamle bekendte, fhv. rigspolitichef og præsident for Interpol: Jackie Selebi, direktøren for South African Airlines (det statsejede flyselskab), direktøren for Transnet (Sydafrikas DSB), landets socialchef og næstformanden for advokatsammenslutningen i SA, der blev afsløret som en avanceret svindler. Det positive er selvsagt, at de faktisk bliver afsløret af bagmandspolitiet, der efter nedlæggelsen af ”Scorpions” opererer med direkte reference til præsidenten. Han er som bekendt en særdeles erfaren mand på feltet. I 2009 undslap han med nød og næppe og kun ved hjælp af juridiske spidsfindigheder, at blive dømt for korruption i stor stil.

 

 

I øjeblikket har Mr. Zuma i øvrigt travlt med at (bort)forklare en række fordelagtige kontrakter, der er givet til selskaber, der ejes af enten en hans mange koner, de ældste af hans 20 børn eller andre slægtninge. Apropos Zumas ældre børn, så bidrager de flittigt med saftige historier i den kulørte presse. Sønnen Duduzane (33 år) tager for eks. på et krydstogt og indlogerer sig i ”The Presidental Suite” til en pris af R 150.000 - 250.000 for en uge. Hans tvillingsøster Duduzile fejrer sin fødselsdag i Sandton med 600 ”black jetset” gæster, der i den fri bar kunne fornøje sig med ingen ringere end ”Den gule Enke” (importeret Veuve Clicquot Champagne fra Frankrig).

 

”Og da har i rigdom de drevet det skidt, når få får (alt for) meget og mange alt for lidt”.

 

 

Verdensbanken beskriver Sydafrika som et land med ”ekstreme forskelle i indkomst og velstand” En tredjedel (17 mio af befolkningen på ca. 50 mio) lever for under 2$ (11.50 kr.) om dagen. Mens provinserne Gauteng og Western Cape har gennemsnitsindkomster over 6.000 US$ p. a. klatter vor kære Eastern Cape som tilforn bagud med under 2.900 US$ p. a. i gennemsnit. Ironisk nok er de hvide bare blevet endnu rigere under det sorte styre end i sin tid under apartheidstyret. En lille gruppe af entreprenante sorte forretningsfolk er også kommet på den grønne gren. De har formået at udnytte de gunstige, statsfinansierede BEE (Black Economic Empowerment) regler og derved skabt sig enorme formuer. Som sig hør og bør er en sort middelklasse ved at vokse frem. En del af dem er ganske godt ved muffen. I indkomstgruppen fra R 500-750.000 udgør de sorte: 21%, hvide: 68%, farvede: 3% og endelig asiater: 8%. Erkendelsen af at der må gøres noget ved problemet, har fået Zuma til at etablere et økonomisk planlægningsråd under ledelse af tidligere finansminister: Trevor Manuel, der regnes for en økonomisk kapacitet, hjemme som ude i verden.

 

Omfordelingen, der blev væk.

Fra første færd stod det klart, at der måtte ske en omfordeling af jorden på landet, hvor 87% af de bedste landbrugsarealer var ejet af et lille hvidt mindretal. Viljen var da også redebon fra starten, hvor store fonde blev allokeret til opkøb og omfordeling af landbrugsjord. Målsætningen var at omfordele 30% indenfor 5 år, men væsentligst på grund af administrativ uduelighed er der efter 15 år kun omfordelt 6%. Uroen ulmer på landet. Der har været tilløb til et mindre oprør i Mpumalanga. Zuma erklærede ved sin tiltræden, at der nu skulle gøres noget ved problemet bl. a. ved at tvinge de hvide farmere til at afstå 40% af deres ejendom til en af staten fastlagt pris. Hesten blev sadlet for nu snart halvandet år siden, men indtil dato har de desværre ikke fået nogen til at sætte sig i den, endsige at drive dyret fremad.

ANCs  ”enfant terrible”, ungdomslederen Julius Malema har bralret op om, at minedrift (platin, guld, diamanter, jern og kul) samt bankvæsenet også skal nationaliseres. Kravet er i første omgang afvist af regeringen med den lakoniske bemærkning: ”Not an option right now”.

 

Et sundhedssystem med 42 i feber.

Da ”Mrs Garlics” (den tidligere, nu afdøde sundhedsminister: Manto Msimang) efterfølger som sundhedsminister, Mr Aaron Motsoaledi havde fået sat sig lidt ind i sagerne og ved selvsyn under besøg på en række offentlige hospitaler havde konstateret katastrofale mangler m. h. t. behandling, beredskab og hygiejne, erklærede han kort og godt: ”Jeg tror ikke, at det er en overdrivelse at sige, at nogle af vore hospitaler er dødsfælder”.

 

 

Årsagerne er flere. Dårlig administration, mangel på kvalificerede læger, manglende faglighed hos plejere og hjælpepersonale. Det er ellers ikke fordi sektoren fattes driftsmidler. Staten bruger ikke mindre end 12 % = R 100 milliarder af nationalbudgettet på de offentlige sygehuse. Men lokaladministrationerne evner ikke at forvalte opgaven og de dygtigste læger og sygeplejersker er for længst søgt over i den private sektor. 8 mio sydafrikanere (heraf er halvdelen sorte) har en privat sygeforsikring. De samlede totale udgifter for det offentlige og det private sundhedssystem udgør ca. 8,6 % af bruttonationalproduktet og det er stort set det samme som USA, England, Frankrig og Danmark. Lad os bede til at Motsoaledi vil evne at reformere sektoren så sydafrikanerne kan få den service og behandling som samfundet faktisk betaler for. Nu skrives der også et nyt og bedre kapitel i den sørgelige historie om AIDS epidemien i Sydafrika. En forebyggende og oplysende indsats er iværksat under ledelse af ingen ringere end selveste præsidenten, der må have droppet sin tidligere forståelse af, at et brusebad kunne aftvætte risikoen for inficering af HIV efter ubeskyttet sex med en ung HIV positiv kvinde. Det vigtigste forebyggende råd er, at man skal bruge kondom. Et andet er, at man kan lade sig omskære. Det er en medicinsk kendsgerning, at omskårne mænd kun har halvt så stor en risiko for at blive smittet end vi andre uomskårne.

 

 

Præsident Zuma har ifølge pålidelig kilde skyndt sig at få foretaget den lille, men vigtige kosmetiske ændring. Formentlig en rigtig klog beslutning i betragtning af de vanskeligheder han har med at styre sit driftsliv. Supermachoen Zuma (67 år) anerkendte i maj faderskabet til barn nr. 20, en velskabt pige, født af en 39 årig kvinde, datter af hans gode ven, fodboldformanden: Irwin Kzosa. Tegner Zapiro, der ellers havde indvilget i at fjerne den herostratisk berømte bruser fra Zumas isse efter, at han blev præsident, er igen begyndt at forsyne Zuma med den uklædelige narreattribut.

 

Dumpekarakter.

Det danske skolesystem klarer sig ikke specielt godt i international sammenhæng p. t. De andre nordiske svaner med Finland i spidsen flyver fra os. Måske skyldes problemet, den lidt afslappede danske tilgang til det at lære, men vore problemer er dog små i sammenligning med Sydafrikas.

I en sammenlignende undersøgelse foretaget af ”World Economic Forum” holder vi os trods alt i top tyve, mens Sydafrika er bundprop. Ud af 133 lande opnåede Sydafrika en bundplacering i fagene matematik og fysik. I læse og staveprøver blev SA nr. 41 af de 40 lande, der deltog i undersøgelsen.

Den slags store undersøgelser repræsenterer altid et gennemsnit. Jeg vover at påstå, at der er grupper i det sydafrikanske samfund, der er bedre uddannet end danskere (Cape University er for eks. på ”Top 200” listen over verdens bedste universiteter), mens den brede befolkning i SA kæmper med kulturelt betingede forbehold, vanskelige sociale vilkår i de fattige områder (Eastern Cape for eksempel) og ikke mindre end 11 officielle sprog. Prøv et øjeblik at tænke på, hvordan det mon ville være her i vort herlige lille smørhul, hvis vi havde samme vilkår.

 

 

Zuma har erklæret, at en forbedring af skolesystemet vil og skal være regeringen prioritet nr. 1. I en tale for nylig understregede han, at fra nu af ”skal børnene komme til skolen hver dag, være i klasserne til tiden og have undervisning 7 timer om dagen”. Helt naturlige krav skulle man synes, men problemerne skyldes først og fremmest lærerne, der generelt er dårligt lønnede, dårligt uddannede og i mange tilfælde yderst lemfældige i skoledagens faglige og sociale praksis. Som en del af regeringens opretningsstrategi etableres et korps af rejseinspektører, der officielt skal vejlede og støtte lærerne, men også hjælpe til med at afluse skolesystemet for de mest uduelige og amoralske lærere.

 

Små lysglimt for enden af tunnelen.

Lige som resten af verden led Sydafrika et stort tilbageslag under den økonomiske krise i 2008 & 2009. Ikke mindre end 870.000 jobs gik tabt, men kurven blev knækket i 1. kvartal i år. Arbejdsløshedsprocenten faldt fra 24,4 til 24,2. Selvfølgelig ikke alverden, men samtidig viste eksporten igen fremgang. Sydafrikas største samhandelspartner er nu Kina efterfulgt af USA, Indien og EU. De mange indvandrere, legale som illegale, (tallet opgøres til 8-10 mio. eller 25 % af den sydafrikanske befolkning) konkurrerer med lokalbefolkningen om de ledige jobs. Regeringen forsøger ved hjælp af forskellige programmer at skabe nye jobs både i offentlige og private virksomheder, men opgaven forekommer at have næsten Sisyfoske dimensioner.

 

Den gl. redacteurs konklusion: Humlebien flyver.

Humlebiens krop og øvrige fysik (vinger, vægt blandt andet) er dimensioneret på en sådan måde, at den faktisk ikke skulle være i stand til at kunne flyve. Det gør den som bekendt alligevel. Den tumler lystigt rundt fra blomst til blomst, ikke særlig elegant, men den flyver.

Sydafrika er et humlebiland. De flyver, men med store byrder i rygsækken. Langsomt glider varmluftballonen hen over et af verdens smukkeste landskaber, frugtbart og rigt på alle tænkelige naturressourcer. Jævnligt kastes lidt af dødvægten overbord og ballonen stiger en kende, luften bliver friskere og udsigten mere spændende. Vi andre der følger færden på betryggende afstand kan kun bidrage med et fromt ønske for vore mange gode venner i Sydafrika: ”God vind fremover”.

 

Ikke mange ord om fodbold.

Sydafrika afviklede WM i fodbold på forbilledlig vis. Alt klappede sportsligt og potentielle terrorrister og kriminelle holdt sig  i skindet. Glade sydafrikanske fodboldfans føjede et nyt stilelement til tilskueradfærd under fodboldkampe, nemlig Vuvuzela hornets altoverdøvende trompet fanfarer. Festen er slut og Zapiro har en række kvalificerede bud på, hvad Vuvuzela hornet nu kan bruges til…

 

 

 

Dugfrisk nyhed: Jackie Selebi fik 15 år bag tremmer.

Fhv. rigspolitichef og formand for Interpol, Jackie Selebi blev torsdag, den 5. august idømt 15 års fængsel for sin deltagelse i omfattende svindel og korruptionssager. Hans afløser som rigspolitichef, Bheki Cele er under mistanke for at have modtaget en betydelig returkommission i forbindelse med indgåelsen af en lejeaftale for et nyt hovedkvarter til rigspolitiet. Lejeaftalen blev indgået ”under hånden” med et dubiøst firma og uden at den, som reglerne foreskriver, havde været sendt i offentlig licitation. Samme dag, 5. august arresterede politiet i øvrigt den journalist, der havde skrevet artiklen i Sunday Times. Næste dag gennemhullede kompetente advokater politiets påstande og journalisten blev omgående løsladt.

 

 

 

Til slut dagens SA vits.

En lettere overrislet, sort mand er på hjemad ad en sti langs en flod. Han får da øje på en lille gruppe mennesker, der er forsamlet på flodbredden. Ude i floden står en præst i vand til armhulerne. Han er i færd med at døbe forsamlingen. En efter en går kandidaterne ud til præsten, der tager fat i håret på dem og dykker dem ned under vandoverfladen i ca. 10 sekunder. Når de kommer op igen tilspørger ham dem: ” Har du set Jesus?” Den nydøbte svarer som forventet: ”Ja, jeg har set Jesus”. Vores besoffene ven beslutter sig til også at blive døbt og vakler ud i floden til præsten. Præsten dykker ham ned under vandet, hvorefter han spørger: ”Har du set Jesus?” ”Neeej”, svarer den fulde, hvorefter præsten igen dypper ham, men denne gang i 20 sekunder. ”Har du set Jesus?” ”Nej, hr. pastor”. ”Det var da ligegodt s…..”, tænker præsten. Han griber fat i manden, presser hans hoved ned under vandet i et helt minut. ”Har du set Jesus?” Den fulde mand ryster på hovedet og siger: ”Nej (hark, hark), men er De sikker på, at han er faldet i vandet netop her?”

 

Kære medlemmer.

Tak for nu. Tak for vedvarende støtte. Nyd fortsat sommeren og hold fortsat lidt øje med vores hjemmeside. Vi vender tilbage sidst på året; med både girokort, nyt og juleønsker. Indtil da mange hilsner fra

Ib / Formand