Ib’s News - Sommer 2014

Ib’s News from south africa 2014.

 

Valget i april

For fjerde gang siden 1994 blev der 07. maj 2014 afholdt et landsdækkende valg i Sydafrika. De tre mest interessante resultater af valget var:

 

1) Jacob Zuma blev genvalgt som præsident.

2) Julius Malemas nye parti: EFF (Economic Freedom Fighters) opnåede 6 % af stemmerne.

3) ANC gik tilbage med cirka 5 %.

 

Resultater i tal:

ANC / 62 %. 249 mandater i parlamentet ud i alt 400 mandater

DA (Democratic Alliance) / 17 %. 89 mandater

EFF (Economic Freedom Fighters) / 6 %. 25 mandater

IFF (Inkatha Freedom Fighters) / 2,5 %. 10 mandater

9 småpartier / 12 %. 27 mandater

 

ANC vandt også regeringsmagten i 8 af de 9 provinser. Eneste undtagelse er Western Cape, hvor DA blev det absolut største parti, interessant nok også med ca. 62 %, dog kun af provinsens stemmer.

Styrvolten Julius Malema har nu sæde i parlamentet og er startet ud med en sønderlemmende kritik af sit gamle parti. Præsident Zuma har givetvis sine bange anelser om, hvad der måtte kunne ske, den dag Malema lukker helt op for skidtposen. Zapiro har med vanlig tæft tydeliggjort Zumas ynkværdige situation, men i mit stille sind kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor sørgeligt det er for den unge nation at skulle se landets præsident og hans heftigste opponent afbildet på denne nedværdigende måde.

 

Præsident Jacob Zuma holder årets åbningstale til parlamentet og lover guld og grønne skove. Men – noget gør ondt et vist sted….

 

Sommerens solstrålehistorie. Mercedes Benz investerer ZAR 3 milliarder i ny samlefabrik.

Skønt bilindustrien i Sydafrika endnu vånder sig efter sidste års strejker, har Mercedes Benz besluttet at udvide samlefabrikken i East London med en ny afdeling, hvis kapacitet bliver ca. 100.000 enheder om året. Den tyske direktør: Martin Zimmermann begrunder initiativet med, at Mercedes Benz har tillid til samfundsudviklingen i Sydafrika, ligesom forventningerne til den økonomiske udvikling er, citat: ”meget positive”. Det samme gør sig desværre ikke gældende for den anden store tyske spiller: BMW. Strejkerne sidste år i august/september kostede BMV et produktionstab på 13.000 enheder og et underskud på årsregnskabet. BMW drosler derfor ned for investeringerne i Sydafrika, men heldigvis er Ford, der har produceret biler i Sydafrika siden 1923, mere optimistiske. De har netop indviet en ny fabrik i Pretoria-området og påregner at kunne beskæftige 3.100 ansatte og producere 110.000 enheder om året. De to initiativer skaber en 5-6000 nye arbejdspladser og det er godt, men alligevel kun en dråbe i arbejdsløshedshavet. Arbejdsløshedsprocenten generelt i Sydafrika er på 25,2 % pr. 1. april 2014.

 

Fra en moderne fuldt automatiseret bilfabrik i East London.

 

Den sovende ”kæmpe” rører på sig

I tidligere artikler har jeg flere gange omtalt spørgsmålet om jordreformer, som et af de største problemer i Sydafrika. På trods af flotte hensigtserklæringer er der kun sket en ringe omfordeling fra hvidt til sort ejerskab. Kun ca. 13 % af jorden ejes pr. dato af de sorte. Den hvide befolkningsgruppe, der udgør mindre end 10 % af Sydafrikas samlede befolkning ejer fortsat 87 % af jorden.

 

Præsident Zumas gode ven Robert Mugabe.

 

Men nu sker der noget. Parlamentet har vedtaget en lov, hvorefter den sorte befolkning kan anmelde krav om tilbagelevering af den jord, som den hvide mand uretmæssigt har frataget dem så langt tilbage som til året 1838. Det var det år, hvor de hvide boere udvandrede mod nord og øst fra Cape og tilkæmpede sig jorden i Transvaal og Orange Free State, mens englænderne tog for sig i Eastern Cape og Kwa Zulu Natal.

Hans kongelige højhed: King Goodwill Zwelithini, der residerer over et ret stort kongedømme i Kwa Zulu Natal, har stillet sig i spidsen for en større gruppe af traditionelle ledere, konger og høvdinge. De har allieret sig med førende historikere og jurister som på deres vegne forbereder et omfattende krav om ejerskab til jord, der blev frarøvet deres stammefrænder under kolonikrigene, der strakte sig fra 1838 til 1878. Ansøgningsfristen er 31. marts 2015, og hvis regeringen imødekommer deres krav, bliver der tale om en omfordeling af gigantiske dimensioner.

 

Præsident Zumas gode ven King Goodwill Zwelithini

 

Imidlertid, - det folkeretlige krav er speget og de hvides juridiske ekspertise er røget, så mon ikke man finder et politisk kompromis. Nødvendigheden heraf tydeliggøres af, hvor galt det er gået i Zimbabwe, hvor Mugabes drastiske jordreformer (de hvide farmere blev reverenter talt jaget på porten) har medført et uhyre fald i landbrugsproduktionen og deraf følgende hungersnød for en stor del af befolkningen.

 

Lige til Guinness rekordbog

Den nyvalgte premierminister i Northern Cape, Mrs. Sylvia Lucas har i sidste måned gjort sig uheldigt bemærket ved at bruge embedskreditkortet til indkøb af fastfood for gennemsnitlig ZAR 1.265 pr. arbejdsdag. Hun synes at have haft smag for ”Kentucky Fried Chickens” samt diverse lækkerier fra SPAR Supermarkedet i hendes hjemby Kimberley. Selvom Mrs. Lucas er en særdeles velproportioneret dame tvivler mange på, at hun trods alt har kunnet spise, hvad der svarer til 30-40 portioner fast food pr. dag. Men fruens officielle talsmand, en vis Mr. Mkompela udtaler, at den er god nok. Under rejser og lign. har hun ret til at forsyne sig på skatteydernes regning, dog ikke når det gælder spiritus og cigaretter. Og det har hun aldeles ikke købt, basta! Der er nu indledt en nærmere undersøgelse i ministeriet for at finde frem til den, der har lækket den pikante historie til pressen. Finder man frem til den formastelige, kommer han formentlig på vand og brød i en længere periode. Som det ses, er Zapiros kommentar til historien ikke ligefrem noget ”Lukas evangelium”.

 

 

En sanger, der hverken kan læse eller tænke

Så perfidt omtaler Julius Malema sin tidligere ven og forbundsfælle, præsident Jacob Zuma. Malema er kommet i salveten efter at hans nystiftede parti, EFF vandt 6 % af stemmerne ved sidste parlamentsvalg. Han står nu i spidsen for en gruppe på 25 mandater og er, qua sin politiske immunitet, beskyttet mod diverse anklager om korruption og skattesvindel. Zuma selv slås med alle til rådighed stående midler for at undgå, at skulle tilbagebetale et større millionbeløb, der uretmæssigt er brugt på et amfiteater og en swimmingpool ved hans private bolig i Nkandla (også kaldet: ”Zumaville”). Men, men.. isen knager. Der murres i krogene i ANC. Jeg tror ikke, at Zuma kommer til at sidde på præsidentposten hele næste valgperiode, dvs. indtil 2019. Man fornemmer, at et internt oprør lurer indenfor ANC. Øksen ligger ved træets fod og Zuma må frygte for at blive afsat på samme måde som tidligere præsident Mbeki i 2008, hvor det netop var Zuma og hans håndgangne mænd, der fældede ham som partiets leder.

 

 

Hvis Zuma ”ryger på røven” er vicepræsident Cyril Ramaphosa mere end parat til at komme på banen, jo før jo hellere.  

 

SA vits :-) ”Gæt hvem der får opgaven”?

Den siddende kvindelige arbejdsminister ønsker at få sit kontor renoveret og indkalder derfor tre forskellige entreprenører: en hvid, en inder og en sort og beder dem give et tilbud på arbejdet.

Den hvide mand starter. Han måler op, skriver ned, ganger og dividerer og når frem til at arbejdet skal koste 90.000 rand. Ministeren beder entreprenøren forklare, hvordan han er nået frem til beløbet. Joh, de 40.000 er til materialer, 40.000 går til arbejdsløn og de sidste 10.000 er fortjeneste.

”OK”, siger arbejdsministeren.

Så er det inderens tur. Han tilbyder at udføre arbejdet for 70.000 rand.

”Hvordan kan det lade sig gøre”, spørger ministeren. Inderen svarer, at da hans fætter har gode forbindelser kan denne levere materialerne til bare 35.000 rand, arbejdslønnen sættes til 30.000 rand og hans egen fortjeneste til blot 5.000 rand.

Ministeren nikker.

Nu beder hun så den sorte entreprenør komme med sit tilbud. Han svarer uden tøven: ”270.000 rand”. Ministeren er imponeret, byder manden ind på sit kontor og beder ham forklare, hvordan han så hurtigt fandt frem til netop dette beløb.

”Det var da meget let”, svarer den sorte tilbudsgiver. ”100.000 rand til Dem, 100.000 rand til mig og så ansætter jeg inderen til at lave arbejdet for de sidste 70.000 rand”.

 

Det var så sidste udgave af IB´S NEWS

Redaktionen af IB´S NEWS takker af. Men verden går heldigvis videre. Også i Sydafrika. Hvis I fremdeles ønsker at følge udviklingen dernede; politisk, kulturelt og samfundsmæssigt, så følger her nogle links til de største dagblade, der alle udkommer på nettet:

Den ældste og mest anerkendte avis i Cape Town; Mail and Guardian: http://mg.co.za/ Her arbejder Zapiro som bladtegner.

Den største lokalavis i East London: http://www.dispatchlive.co.za/

Den største lokalavis i Port Elizabeth: http://www.heraldlive.co.za/

Den gamle redaktør forlader redaktionen, efter 10 års udgivelser. Tak for trofast læseinteresse og tak for mange herlige kommentarer, ramsaltede bemærkninger og glade tilkendegivelser gennem tiderne.

 

Alt det bedste fra Ib

 

Ekstraudgave – den absolut sidste!

BREAKING NEWS

Ved redaktionens afslutning tikkede denne nyhed ind.

Den Sydafrikanske forfatterinde Nadime Gordimer er død. Hun blev 90 år. Hun døde i sit hjem i Pretoria 13. juli. Nadine Gordimer var anti-apartheid-aktivist, hvilket kom til udtryk både gennem hendes forfatterskab og hendes medlemskab af Nelson Mandelas parti ANC, dengang det stadig var forbudt som politisk bevægelse. Hun fik Nobelprisen i litteratur i 1991, tre år før den officielle ophævelse af Apartheid.

Hun efterlader sig et meget stort skønlitterært forfatterskab, og jeg kan ikke lade være med at anbefale ”Burgers datter” fra 1979. ”Ingen at følges med” fra 1996. Og novellesamlingen: ”Beethoven var en sekstendedel sort” fra 2009. Her sætter Zapiro et sidste smukt ”Gordimer” punktum. Vi siger med ham: Tak. ”Lad hende hvile i fred”.